Elevate Management drives af Mette Simonsen. Mette skriver:
Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, og har altid haft en passion for at forstå og udvikle menneskelig adfærd og organisatoriske processer. Jeg har læst sociologi på Københavns Universitet og har en kandidatgrad i organisation og ledelse fra Copenhagen Business School.
Med 13 års erfaring som konsulent og 2 år som markedsdirektør i en softwarevirksomhed indenfor ledelsesfeltet, har jeg en dyb forståelse af, hvordan strategier kan eksekveres effektivt. Jeg fik min første lederstilling som 19-årig, hvilket tidligt satte kursen for min karriere indenfor ledelse og strategi. Størstedelen af min konsulentkarriere har jeg tilbragt hos Mercuri Urval, hvor jeg har opbygget en stærk faglighed inden for ledelse, rekruttering og search.
Den røde tråd i alt, hvad jeg har beskæftiget mig med, har handlet om eksekvering af strategi og oversættelse af strategi til adfærd. Jeg er drevet af kombinationen af at udvikle mennesker og bringe min forretningsmæssige forståelse i spil for at skabe konkrete resultater.
Privat bor jeg i Sdr. Bjert udenfor Kolding sammen med min mand og vores to drenge. Min fritid bruger jeg sammen med venner og familie og træner min ældste søns U9 fodboldhold.
Læs mere om Mette Simonsen på LinkedIn.
